Når Danmark udvider sin solenergistrategi, er det afgørende at vælge de mest bæredygtige teknologier med minimale klimaomkostninger.
Danmark står på tærsklen til en grøn revolution med en ambitiøs ny solenergistrategi for bygninger. Regeringen har allerede tredoblet solenergikapaciteten i løbet af de sidste tre år og sigter nu mod at firedoble den inden 2030. Selv om denne imponerende vækst er afgørende for at erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energikilder, er det vigtigt, at vi vælger de mest bæredygtige solenergiløsninger og sikrer, at vores grønne omstilling ikke går på kompromis med miljøet.
Det rigtige valg af solteknologi er afgørende
Vedvarende energi spiller en afgørende rolle for at reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer. Især solpaneler er blevet ekstremt populære, især efter at prisen på solpaneler er faldet dramatisk, og elpriserne er steget. Men deres klimapåvirkning afhænger af, hvilken type solpaneler du vælger.
Det er en udbredt antagelse, at alle solpaneler har en positiv indvirkning på klimaet, men nye undersøgelser viser, at mange siliciumbaserede paneler måske er mere "sorte" end "grønne". Det skyldes, at CO2-udledningen fra deres produktion ofte overstiger den CO2-besparelse, de giver i løbet af deres levetid.
De skjulte omkostninger, du skal overveje
Solpanelers bæredygtighed beregnes ud fra deres energitilbagebetalingstid (EPBT) - den tid, det tager for et panel at producere den samme mængde elektricitet, som blev brugt i produktionen.
Når de fleste mennesker tænker på solpaneler, tænker de på glaspaneler med aluminiumsrammer, også kaldet mono- og polykrystallinsk silicium. På grund af siliciumet kræver produktionen af disse celler høj varme og en masse energi, ofte fra fossile brændstoffer, hvilket fører til betydelige CO2-emissioner og miljøomkostninger. Men hvad mange ikke ved er, at der findes paneler uden silicium, også kendt som tyndfilm CIGS-paneler, baseret på indium, gallium og selenid, som har et betydeligt lavere CO2-fodaftryk.
Mens siliciumpaneler typisk har en energitilbagebetalingstid på op til 5 år - og i værste fald op til 48 år - har ikke-silicium CIGS-paneler en gennemsnitlig energitilbagebetalingstid på kun 1,7 år.
Det bæredygtige alternativ
CIGS-celler udleder kun 6 gram CO2 pr. kWh i løbet af deres livscyklus - og det kan endda falde til helt ned til 4 gram pr. kWh under optimale forhold som f.eks. i Sydeuropa.
En anden bæredygtig fordel ved CIGS-solpaneler er, at der bruges langt færre råmaterialer i produktionen. Råmaterialer udgør kun 3 % af de anvendte materialer, da kobber kommer fra kabelskrot, og indium og gallium kommer fra genbrugte tv'er, fladskærme og mobiltelefoner. Som følge heraf er CIGS-solcelleanlæg 98 % genanvendelige - en afgørende faktor for bæredygtig bortskaffelse og genanvendelse i slutningen af deres livscyklus.
Bæredygtighed med højere formål
Mange mennesker er ikke klar over de store forskelle i klimapåvirkning mellem solpaneler. Men faktum er, at solpaneler med et negativt klimaaftryk kan have alvorlige miljømæssige konsekvenser.
I takt med at vi øger forbruget af elektricitet til elbiler, varmepumper og industri, er det vigtigt at vælge bæredygtige solcelleløsninger, der sikrer, at Danmark ikke bare skifter til vedvarende energi, men også gør det på en måde, der ikke er skadelig for vores planet. For det overordnede formål er, at planeten får gavn af, at vi installerer solceller.
Langsigtet grøn omstilling
For at sikre, at intentionen ikke er forgæves, er det afgørende, at vi hæver vores ambitioner endnu mere. Vi skal være opmærksomme på de skjulte omkostninger for klimaet, som ofte overses eller undervurderes. Det er kun ved at tage højde for disse faktorer, at vi kan sikre, at vores overgang til vedvarende energi gavner planeten i det lange løb.
Vi skal vælge vedvarende energiløsninger, som ikke kun opfylder vores energibehov, men som også tager hensyn til planeten og fremtidige generationer.
-
Læs mere om solcelleløsningen, der opfylder vores behov og bevarer vores planet, her.
